Information til beboerne på Vernersvej

26. juli 2019 Slået fra Af admin

Det er i år Vernersvej, som blive brugt til tilkørselsvej for jordkørsel for beredskabstracéet.

Det betyder rent praktisk, at der her i sommerferien bliver lagt køreplader ud på Vernersvej. Som beboerne på både Knudsvej, Høgevænget, Storkevej og Dalengen prøvede sidste år kan det være både larmende og støvende at være beboer ud til en vej med køreplader på.

Der bliver lagt grus ud under kørepladerne for at beskytte asfalten bedst muligt.

Jordkørslen er primært til at sikre området med et beredskabstracé, hvor watertubes skal udlægges oven på hvis det bliver nødvendigt.  Beredskabstracéet betyder at sikringsniveauet ved en eventuel storm bliver langt højere og at watertubes kan udlægges langt hurtigere, når underlaget for watertubes bliver vandret og jævnt.

Det er meget vigtig at vejen holdes fri for parkering og ingen standsning og parkering på kørepladerne i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 18.00, når der køres med jord.  

  • Jordentreprenøren leverer og udlægger materialerne (kontrolleret jord)
  • Jordkørslen betyder at I alle skal passe på jeres biler, specielt dæk og fælge hvis I holder for tæt på jernpladerne og hvis de forskubber sig kan de ødelægge dæk og fælge.
  • Pas på Jer selv og ikke mindst legende børn. Hvis muligt følg gerne børnene op til Osvej i den periode hvor lastbilerne kører på jeres vej.
  • Informere også jeres gæster, håndværkere og andre leverandører m.m. I ved kommer på vejene.
  •  Opgaven med at sikre området betyder at vi alle skal hjælpe til så ingen glemmer at der er mange lastbiler på vores veje.  Bemærk at udlægningen vil være afhængig af jordleverancer og vejret.

Der er følgende to jordprojekter i opgaven som er:

  • Beredskabtracéet, som forbinder de to ender af det nuværende beredskabstracé, som henholdsvis grundejerforeningerne Jyllinge Sommerland og Enggården har.
  • Terrænregulering, som sker mellem åbeskyttelseslinien og de parceller der støder op til arealet – dvs. på Vernersvej er det ca. 2 meter fra skel ind til Vernersvej 24-30 og frem til lidt før åbeskyttelsseslinen.