Vedligeholdelse af rabbatten

Grundejerforeningerne i Nordmarken har regler og foreningsvedtægter, der betyder at beboerne selv holde rabatten, selv om arealet tilhører grundejerforeningen. Dette gør grundejerforeningerne, da det ellers ville betyde store kontingentstigninger. 

Formål med rabatten 

Primært formål med rabatten ud for hver grund er til afvanding af regnvand fra vejarealerne. Derfor må rabatten ikke ligge hørere end vejkassen. Rabatten skal bestå af en overflade som kan opsamle regnvand, hvilket ikke er flisebelægning eller asfalt. 

Indkørsel/overkørsel i rabatten

Grundejerforeningen giver ikke tilladelser til fast belægning i rabatten til indkørsel. Der kan pga. af afvandingsbehovet ikke opnåes tilladelse til fast belægning i rabatten eller at hæve rabatten over vejkassen, da det kan give genere til naboer og færdsel på vejen.  

Indkørsel/overkørsel og vejlovgivning:

Lovgivningsmæssigt må en indkørsel med fast belægning helt ud til asfalten ikke være bredere end de 5 m(svarende til to bilbredder).

Regnvand skal ifølge lokalplanen holdes på egen grund, derfor skal indkørsler med fald mod asfalten derfor afsluttes med en afløbsrende og tilsluttet en faskine på egen grund. Dette er nødvendigt for at holde vand på egen grund.  Hverken indkørsel eller rabatten må terrænreguleres jf. §6.8 og §6.10 i lokalplanen.

Afvanding fra grunde og terrænregulering.

I forbindelse med terrænregulering er det afgørende, at dette sker på en måde, så der ikke sker utilsigtet afstrømning til naboejendomme eller veje. Ved terrænregulering skal det sikres, at regn- og overfladevand

håndteres på egen grund.

Terrænregulering må ikke ske nærmere naboskel end 2 meter jf. lokalplanen.

Grøften i bagskel på Knudsvej mod Mågevej

Vandløbet i bagskel på Knudsvej 2 til 16 er privat vandløb og skal ifølge vandløbsloven vedligeholdes i samarbejde med ejerne på Mågevej 1 til 13. 

Ud fra Knudsvej 2 til 4 er dele af grøften rørlagt, men også en rørlagt grøft skal vedligeholdes for at virke.

Grundejerforeningerne Bodshøjgaard og Jyllinge Sommerland vedligeholder derfor kun grøfter ud fra friarealet. Dette vil i fremtiden ske i samarbejde med digelaget.

Ejer og myndighedsforhold af grøfter

Private vandløb/grøfter ejes af bredejerne. En bredejer eller lodsejer er den, der ejer den jord, hvor et vandløb eller en delstrækning ligger. Dette gælder både åbne og rørlagte vandløb/grøfter.

Vandløbsmyndigheden ejer ingen vandløb/grøfter, men træffer afgørelse om pligter og rettigheder for alle vandløb. Vandløbsmyndigheden har uden retskendelse ret til at færdes langs vandløbene.

Uenighed mellem bredejere

Ved problemer med afledning af vand i private vandløb, kan problemet ofte løses ved at tale med naboen/naboerne om en løsning. Hvis problemet ikke kan løses i enighed, kan der rejses en vandløbssag mod din nabo hos vandløbsmyndigheden.

Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven, hvor kommunen er vandløbsmyndighed.

Vedligeholdelse af vandløb

Alle vandløb skal vedligeholdes for at sikre vandafledningen, og for at planter og dyr kan leve i vandløbet. Vedligeholdelse i åbne vandløb kan være skæring/fjernelse af planter og opgravning af løse aflejringer. I rørlagte vandløb skal du sørge for, at vandet kan løbe uhindret.

Lokalplanen 668, for Jyllinge Nordmark i forhold til regnvand

Grundejerne skal fortsat spille en aktiv rolle i den lokale håndtering af regnvandet. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser, som skal understøtte såvel en fremtidig fælles som en individuel håndtering af regn- og overfladevand.

§6.8 Terrænregulering

Ved terrænregulering skal det sikres, at regn- og overfladevand ikke ledes utilsigtet på overfladen til naboejendomme og veje.

§6.10 Byggelinie til vejskel

Der udlægges byggelinjer i en afstand af 4 meter fra vejskel, hvor inget byggeri må placeres mellem vej og byggelinje.

Udlagt byggelinje skal sikre et minimum af friarealer mod veje til håndtering af regn- og overfladevand på egen grund.

§8.5 Befæstelsesgranden

Ubebyggede arealer skal fremstå overvejende grønne, hvorfor der af hensyn til den grønne karakter og for at øge mulighed for nedsivning og/eller tilbageholdelse af regnvand fastlægges en maksimal befæstelsesgrad på 35 %.

Note: Befæstelsesgraden er den andel af et areal som enten er bebygget, overdækket eller belagt med materialer, hvor vand ikke kan trænge igennem.

§8.9 Grøfter

Når det tjener til fælles afledning af regnvand kan der ske etablering af vandrender, grøfter og kanaler i skel. Disse tilkobles fælles afledningssystemer på veje og fælles friarealer.

Note: Almindeligvis gælder at regn- og overfladevand skal holdes på egen grund.

Tages § 8.9 i brug kan der således være behov for supplerende juridiske aftaler om anlæg i skel.

§8.10 Terrænregulering på egen grund

Ved terrænregulering skal det sikres, at regn- og overfladevand håndteres på egen grund eller ledes styret til fælles afledningssystem. Terrænregulering, som ikke tjener til fælles håndtering af regn- og overfladevand, må ikke ske nærmere naboskel end 2 meter.

Øvrige vigtige punkter fra lokalplanen

§ 9 GRUNDEJERFORENINGER

§9.1

Ved de enkelte ejendommes overførsel fra sommerhus til helårsstatus forpligtes ejerne til at være medlem af grundejerforening, hvis vedtægter er godkendt af byrådet.

§5.4 Parkering

Al parkering skal ske på egen grund.

For al boligbebyggelse anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig.

§8.2 Friarealer

De udlagte fælles friarealer må ikke bebygges, men der kan etableres anlæg, som understøtter den rekreative anvendelse, herunder etablering af stianlæg, lege- og bålpladser, opsætning af borde og bænke o.lign.

Inden for de udlagte fælles friarealer kan der endvidere etableres anlæg til sikring mod oversvømmelser samt afledning og tilbageholdelse af regnvand.

Langs Værebro Å skal åbeskyttelseslinjen på samme vis hindre beplantning, bebyggelse og andre anlæg, der kan ændre områdets karakter. Naturbeskyttelsesloven udlægger en generel beskyttelseslinje på 150 meter fra åen, men langs Værebro Å er linjen reduceret af hensyn til eksisterende byggeri. Der har gennem en årrække hersket tvivl om åbeskyttelseslinjens præcise placering, men denne er endeligt stadfæstet af Naturstyrelsen i maj 2015.

Der er i lokalplanen medtaget mulighed for en nye stiforbindelser over Værebro Å, som blandt andet kan forbinde Tangbjerg boligområde med Jyllinge Nordmark.

§5.3 Stier

Der udlægges et sammenhængende rekreativt stiforløb langs Værebro Å med en principiel linjeføring, der tager afsæt i eksisterende trampesti, som vist på kortbilag 7. Stien udlægges i en bredde på 2,5 meter og anlægges i en bredde på maksimalt 1,5 meter. Stien skal indpasses naturligt i omgivelserne og skal anlægges som grusnatur og/eller trampesti og kan suppleres med trædæk ved passage over vand.

§8.4 Ådiget

Ådiget er udført som jorddige eller som smal murkonstruktion(Fasanvænget).  Ådiger kan kombineres med anlæg til midlertidige beredskabsløsninger. Kanaler, dræn, pumper og andre tekniske anlæg kan

anlægges i tilknytning til digeanlæg, når det fx vurderes nødvendigt for at undgå opstuvning af vand på inderside af digeanlæg.